Facader

Formål

At styrke tænderne eller ændre tandens farve.

Redigér Slet

Behandlingstid

1-3 timer. Afhænger af antallet af facader, der skal laves.

Redigér Slet

Behandlingssted

Almindelige tandlæger og kosmetiske tandlæger.

Redigér Slet

Tilskudsberettiget

"danmark" yder tilskud. Se her.

Redigér Slet

En facade er en tynd skal, som limes eller cementeres på tandens forflade. En facade fremstilles enten i plast eller porcelæn. Facader er i høj grad en kosmetisk løsning, som anvendes til at ændre facon på dine tænder og dit smil.

Redigér Slet

Der er forskellige årsager til, at du skal have lavet en facade. Ofte er facader den optimale behandling ved:

  • Meget ødelagte tænder efter huller (caries).
  • Knækkede tænder efter slag.
  • Meget misfarvede tænder.
  • Hvis du ønsker at ændre tændernes udseende generelt.
  • Et tandsæt med skæve tænder, som du ønsker at få rettet ind.
Redigér Slet

Det er muligt at få en behandling med facader så længe, at du har noget tandsubstans.

Redigér Slet

Der findes forskellige typer af facader. Facader bliver enten fremstillet af plast eller porcelæn, hvorunder der findes flere varianter.

 

Plastfacader
Plastfacader fremstilles typisk direkte i munden hos tandlægen som ved en almindelig fyldning. Facaden kan laves på et dentallaboratorium efter aftryk af tænderne hos tandlægen. Du kan læse mere om fyldninger her.

 

Porcelænsfacader
Porcelænsfacader fremstilles i flere forskellige materialer:

  • Cerec-porcelæn er fremstillet ved hjælp af cad cam-udstyr.
  • E.max er en nyere porcelænsfacade med en væsentlig styrke. Til slibningen bruges cad cam-udstyr.
  • Empress-porcelæn presses i laboratoriet på din aftryksmodel.
  • Da Vinci-porcelæn er en patenteret porcelænsfacade.
  • Lumineers er en særlig type af ultra-tynde porcelænsfacader fremstillet af patenteret cerinat. Det er en stærk facade, som kræver mindre præparering og slibning af tanden end andre facadebehandlinger. Facadens tykkelse svarer til tykkelsen på kontaktlinser, derfor kaldes de ofte for kontaktlinser til tænder. Lumineers kan placeres over eksisterende kroner og broer.
Redigér Slet

Før behandlingen igangsættes, laver tandlægen en behandlingsplan og giver et tilbud i forhold til pris. Når aftalen er på plads, foretager tandlægen en let slibning (præparering) af de involverede tænder. Herefter tager tandlægen et aftryk af dine tænder enten ved hjælp af den konventionelle aftryksteknik eller digitale aftryksteknik. Ved hjælp af aftrykket fremstilles facader tilpasset dit tandsæt. Ofte får du indsat provisoriske (foreløbige) plastfacader, indtil de endelige facader er færdiggjort. Derefter bondes (limes) facaderne på dine tænder.

Du kan spørge din tandlæge om processen og evt. forholdsregler hos tandlægen.

Redigér Slet

Billedserien illustrerer, hvordan tanden bliver præpareret og får limet en facade på.

Redigér Slet

Når du har fået lavet en facade, skal du følge retningslinjerne for en sund mundhygiejne. Du kan læse mere her. Yderligere er det vigtigt at gå til kontrol med facaden, men også til regelmæssig undersøgelser hos tandlægen.

Redigér Slet

Hvis facaden er lavet i plast, kan den oftere misfarves over kortere eller længere tid grundet den mikroporøse opbygning af plasten. Hvis du får lavet facaden i fuldkeramisk porcelæn, undgås denne misfarvning.

For både plast-og porcelænsfacader gælder:

  • Er facaden bygget på en god resttand, øges holdbarheden, da bindingen til resttanden vil være stærkere.
  • Er facaden bygget på mindre tandsubstans, falder holdbarheden, da bindingen vil være svagere.
  • Hvis du skærer tænder, vil facaden have kortere levetid end normalt. Kontakt din tandlæge, som vil rådgive dig.

Under og efter behandlingen kan du risikere at skulle sove med en bideskinne om natten for at undgå kraftigt bid og slid.

Redigér Slet

Der er flere fordele ved behandling med facader. De væsentligste fordele er:

  • Den tabte tandsubstans genopbygges.
  • Der skal ikke fjernes så meget af din egen tand.
  • Misfarvninger, pletter eller let skæve tænder dækkes af facaderne.
  • Facon, form og farve kan ændres – ofte omtalt som en “total makeover” også kaldet Hollywood-smil.
Redigér Slet

En facadebehandling har en række ulemper. Heraf kan følgende nævnes:

  • Den kan slås af eller tabes, hvis bindingen til tanden er svækket. Hvis dette er tilfældet, skal du have en konsultation hos tandlægen.
  • Hvis den er i plast, kan den blive misfarvet.
  • Lige efter behandlingen kan der være kortvarige isninger, som hurtigt fortager sig efter tandbørstning eller ved pålægning af fluortandpasta.
Redigér Slet

Hvis du oplever, at din facade sidder løs, skal du straks kontakte tandlægen.

Redigér Slet

Når du får lavet en facade, kan du opleve følgende bivirkninger:

  • Isninger - oftest fortager det sig hurtigt.
  • Tilvænning til det nye tandsæt. Det kan være lidt ubehageligt i starten.
Redigér Slet

En facade i plast eller porcelæn kan erstattes af en krone i plast eller porcelæn.  

Redigér Slet