Finansiering

Et tandlægebesøg og efterfølgende aftale om behandling kan være forbundet med mange udgifter, især hvis du har brug for en større behandling – udgifterne afhænger selvfølgelig af, hvad du skal have lavet i dit tandsæt. Det er langt fra alle, som har råd til betale det fulde beløb for behandlingen med det samme. Dog kan det være vigtigt at få foretaget behandlingen, hvis tandlægen finder den essentiel for, at du eksempelvis kan opretholde en god mundhygiejne, den rette bidfunktion mv. I sidste ende kan dine tandproblemer udvikle sig til et langt større problem, som er mere omfattende i forhold til udgifter og tid.

Der er flere tandlægeklinikker, som har en samarbejdsaftale med et finansieringsfirma med fokus på finansiering af tandbehandlinger. Finansieringsfirmaet kan derved tilbyde et finansieringstilbud, så du stadig har mulighed for at gennemføre den nødvendige behandling. Lånet skal tilbagebetales over en periode på enten måneder eller år, afhængigt af lånets størrelse, eller hvor meget du ønsker at afdrage med pr. måned. Du kan også vælge at benytte din nuværende bank, der kan tilbyde et lån, der dækker betalingen af behandlingen. Hvis du anvender din egen bank, vil der ofte være flere muligheder; du kan enten få lavet et banklån, der skal afdrages med en fast rate hver måned, eller du kan få lavet en kassekredit, hvor du afdrager hele beløbet inden for en fastlagt periode. Ofte kræves der blot et prisoverslag fra en tandlæge til banken, så banken har noget faktuelt at beregne lånet ud fra.

Redigér Slet

Ved at få finansieret din tandlægebehandling har du mulighed for at få foretaget den behandling, du måske ellers ikke ville have råd til. Det er altid en god idé at få foretaget en behandling, hvis din tandlæge mener, at du og dine tænder har behov for det. Hvis du ønsker at vente, til du har sparet pengene sammen, kan din tandstatus i mellemtiden forværres. Jo længere tid du venter, jo mere skader det dine tænder, og du kan risikere, at behandlingen på et senere tidspunkt bliver endnu dyrere, da tænderne nu behøver en mere omfattende behandling. Du bør derfor tale med din tandlæge om, hvor hurtigt din behandling bør foretages, og hvilke finansieringsmuligheder tandlægeklinikken tilbyder.

Redigér Slet

Der findes mange virksomheder, der tilbyder lån til private. Det er dog ikke alle låneaftaler, som er gennemskuelige for den almindelige forbruger. Et lån, som ser billigt ud ved første øjekast, kan vise sig at være en dyr løsning på sigt.

Under alle omstændigheder anbefales det, at du sætter dig grundigt ind i, hvor meget lånet vil have kostet, når du har betalt det færdigt.. Her skal du være særlig opmærksom på den årlige omkostningsprocent (Å.O.P), dvs. den samlede udgift, der er forbundet med lånet hvert år. Å.O.P. indeholder udgiften til rente, stiftelsesgebyrer og evt. andre omkostninger. Du bør derfor altid læse vilkårene grundigt igennem og herefter beregne, hvor dyrt lånet bliver, inden du accepterer en låneaftale.

Redigér Slet