Tandstikkere

Gode råd til brug af tandstikkere

  • Brug tandstikkere min. 1 gang om dagen.
  • Pas på med at trykke for hårdt, så du ikke skader dit tandkød.
  • Brug ikke tandstikkere beregnet til mad, men anvend tandstikkere beregnet til munden.
Redigér Slet

En tandstikker er en lille pind, som har et trekantet tværsnit og spids udformning, så den passer i mellemrummene mellem tænderne. Tandstikkere er ofte lavet i plast eller træ og har til formål at fjerne madrester mellem tænderne. Ved hjælp af tandstikkerens udformning kan bakterier og madrester gnides af tænderne.

Redigér Slet

Tandstikkere er velegnet til en hurtig rengøring af mellemrummene efter et måltid. Formålet med at bruge tandstikkere er at rengøre tandmellemrummene og opretholde en god mundhygiejne. Tandbørstning er ofte ikke tilstrækkelig til at fjerne alle madrester og bakterier i tandmellemrummene, og derfor er det nødvendigt at supplere med enten tandstikkere, tandtråd eller interdentalbørsterTandtråd og interdentalbørster tjener samme formål som tandstikkere – at rengøre tandmellemrummene – men anvendes også til at forhindre dannelse af plak, tandsten samt huller i tænderne (caries), da alle overflader bliver rengjort.

Redigér Slet

Tandstikkere skal bruges min. 1 gang om dagen. Tandstikkere anvendes efter et måltid eller andre tidspunkter på dagen, hvor der er behov for at fjerne madrester og plak mellem tænderne. Hvis du kun har mulighed for at rense tandmellemrummene 1 gang om dagen, anbefales det, at du gør det om aftenen for at forebygge bakterievækst i løbet af natten.

Brugen af tandstikkere er særligt effektiv hos folk med store mellemrum mellem deres tænder, men også hos patienter som lider af parodontose med tilbagetrukket tandkød og fordybede tandkødslommer.

Tandstikkere anvendes, hvis der er tilstrækkelig plads mellem tænderne til, at de kan bevæge sig frit. Hvis ikke dette er tilfældet, anbefales det at anvende tandtråd eller interdentalbørster i stedet.

Redigér Slet

Ofte trykkes der for hårdt, når tandstikkere anvendes til at rense tandmellemrummene. Du bør derfor være forsigtig, da uhensigtsmæssig brug af tandstikkere vil påføre slibespor på tænderne og tilbagetrækning af tandkødet.

Nedenstående trin sikrer dig en optimal anvendelse af tandstikkere:

  1. Anvender du tandstikkere lavet af træ, skal du fugte tandstikkeren i munden før brug. På den måde kan den bedre forme sig efter tandmellemrummene og undgå at knække.
  2. Den smalle, flade del af tandstikkeren skal vende ned mod tandkødet.
  3. Før tandstikkerens spids igennem mellemrummet mellem tænderne, så du kan fornemme spidsen på bagsiden af tandrækken. Den flade side skal vende mod tandkødet.
  4. Rengøringen foretages med en let bevægelse ind og ud af mellemrummet og derefter opad.
  5. Kør tandstikken ud og ind 7-10 gange først langs den ene tandflade og derefter langs den anden tandflade.
  6. For at sikre en forsigtig, men fast bevægelse er det en fordel at finde støtte til fingre eller hånden mod kinden, kæben eller hagen.
  7. Gentag ovenstående procedure i både overmunden og undermunden.
  8. Anvender du genanvendelige plastiktandstikkere, skal du vaske dem efter brug.

Du kan også få din tandlæge til at vise dig, hvordan du anvender tandstikkere optimalt.

Redigér Slet

Hvis du oplever problemer med at anvende tandstikkerne optimalt og behøver hjælpemidler til at udføre den daglige rensning af mellemrummene mellem tænderne, bør du rådføre dig hos tandlægen. Du bør overveje om tandstikkere er det rigtige valg. Tandtråd og interdentalbørster har andre fordele, som kan passe bedre til dine individuelle behov og præferencer.

Redigér Slet

Hvis du anvender bøjle, kan det være svært at anvende tandstikkere, da det ikke er muligt at rense alle tændernes overflader. Du bør derfor anvende tandtråd eller interdentalbørster, der er nemmere at styre. Du kan evt. rådføre dig hos din tandlæge og få tips til, hvordan du får rengjort dine tænder optimalt.

Redigér Slet

Tandtråd eller interdentalbørster kan erstatte tandstikkere, da de tjener samme formål. Ofte anbefales tandtråd og interdentalbørster til en grundigere rengøring af tandmellemrummene om aftenen, hvor tandstikkere anvendes til at fjerne bakterier og madrester efter måltider. Uanset hvad er det vigtigt at få rengjort tandmellemrummene, så du undgår at danne plak og tandsten.

Redigér Slet

Der findes forskellige slags tandstikkere, hvor valget afhænger af dine præferencer og individuelle behov. Det er vigtigt, at du vælger tandstikkere, der passer til mellemrummene imellem dine tænder. Du kan evt. bede om hjælp til at finde den rette størrelse hos din tandplejer eller tandlæge.
 

Træ
Tandstikkere kan fås i en træudgave lavet af birketræ. Det vigtige ved disse er, at de skal gøres fugtige inden brug, så de kan forme sig efter tændernes mellemrum og undgår at knække.
 

Plast
En anden type er lavet af plast. De er designet til at kunne bøje og forme sig efter tændernes mellemrum.

Tandstikkere kan fås både med og uden smag. Ofte anvendes tandstikkere med smag – f.eks. kanel, pebermynte eller mint – for at bevare en god ånde. Andre tandstikkere er imprægneret med fluor for at forebygge huller i tænderne (caries). Hvis du anvender fluorimprægnerede tandstikkere, så vent mindst ½ time, før du spiser eller drikker. Derved udnytter du fluorens effekt bedst muligt.

Redigér Slet