Tandpasta

Gode råd til brug af tandpasta

  • Brug tandpasta sammen med tandbørstningen ca. 2 gange dagligt.
  • Vælg en tandpasta med fluor.
  • Brug en mængde svarende til en ært eller fingernegl.
Redigér Slet

Tandpasta er et tætflydende middel, som påføres tandbørsten og anvendes under tandbørstning. Tandbørsten og tandpastaen rengør tænderne for madrester, bakterier og plak ved nænsomt at slibe tændernes overflader rene. Ofte er tandpasta tilsat smag og har en skummende effekt, som gør tandbørstningen lettere og mere behagelig. 

Redigér Slet

Tandpasta er kun et supplement til den daglige tandbørstning og hjælper med at opretholde en sund mundhygiejne. Det er ikke tandpastaen, men tandbørstning, der sikrer dig rene tænder. Du kan sagtens fjerne madrester, bakterier og plak uden tandpasta. Tandbørstning er derfor det vigtigste element for at opretholde en sund mundhygiejneDu kan læse mere om tandbørstning her.

De fleste tandpastaer indeholder forskellige ingredienser og kan have følgende egenskaber:

Tandpasta er ikke nødvendig for at fjerne madrester, bakteriebelægninger og plak. Disse kan fjernes ved hjælp af tandbørstning samt tandstikkere, tandtråd eller interdentalbørster. Tandpasta er dog med til at gøre tandbørstningen lettere og mere behagelig. De fleste tandpastaer har forebyggende egenskaber og anbefales derfor i din daglige mundhygiejnerutine.

Redigér Slet

Tandpastaen skal doseres på tandbørstens børstehår. Der skal doseres ca. en mængde svarende til en ært eller lille fingernegl på tandbørstens børstehår.

Efter tandbørstning skal du spytte det overskydende tandpasta ud. Tandpasta skal ikke sluges. Du bør undgå at skylle munden en halv time efter tandbørstningsrutinen, så du opnår den højeste effekt af din tandpasta.

Tandpasta skal anvendes under de daglige tandbørstningsrutiner (2-3 gange). Læs mere om tandbørstning her.

Redigér Slet

Der skal doseres ca. en mængde tandpasta svarende til en ært eller lille fingernegl på tandbørstens børstehår. Børn skal dog have en mindre mængde afhængig af deres alder. Du kan læse mere om børn og tandpasta her. Mange fylder hele tandbørsten med tandpasta, hvilket ikke er nødvendigt.

Redigér Slet

Tandpasta er ofte tilsat en række kemikalier for at fjerne bakterier og plak samt for at beskytte tænder og tandkød. De fleste tandpastaer indeholder forskellige ingredienser, som har hver deres funktion og egenskaber. De fleste indeholder polermiddel (pudsemiddel), slibemiddel, aromastoffer, enzymer, skummemiddel, fugtighedsgiver og fortykkelsesmiddel. Triclosan, et antibakterielt stof, kan også findes i nogle tandpastaer.
 

Skummemiddel
Nogle tandpastaer indeholder skummemidlet: Natrium Lauryl Sulfate, også kaldet Sodium Lauryl Sulfate. Skummemidlet er ikke nødvendigt for at rengøre dine tænder, men det er manges opfattelse, at skummemidlet giver en frisk fornemmelse og rene tænder. Skummemidlet kan dog være hårdt for slimhinderne og fremme fremkosten af blister.
 

Fluor
Fluor er med til at forebygge huller i tænderne (caries). Fluor er også med til at gøre tænderne stærkere, så de bedre kan modstå syreangreb. Ifølge kosmetikbekendtgørelsen må tandpasta maksimalt indeholde 1500 ppm (milliontedel) fluorid ved salg i dagligvarebutikker. Du kan få en medicinsk tandpasta med 5000 ppm fluorid, dog er denne receptpligtig og forhandles kun på apoteker. Tandpasta med fluor er ikke skadelig så længe, at du anvender tandpastaen som angivet på pakken. Tandpasta med fluor anbefales af mange tandlæger, da flourholdige tandpastaer styrker det hårde tandvæv.
 

Smag
De fleste tandpasta er ofte tilsat smag. Smagen er med til at give en god smag i munden og modvirke dårlig ånde.
 

Slibemiddel
Ofte anvendes en tandpasta med slibemiddel, hvis dine tænder er misfarvet efter f.eks. kaffe, the og rødvin. Slibemidlet bør dog ikke anvendes i den daglige tandpasta, da du risikerer at ridse dine tænder. Tandpasta indeholdende slibemiddel bør kun anvendes hver anden måned.

Redigér Slet

Nogle tandpastaer indeholder skummemiddel, så du opnår en frisk fornemmelse og rene tænder. Skummemidlet er dog ikke nødvendigt for at rengøre dine tænder. 

Redigér Slet

Det er en god idé at børste barnets tænder med lidt fluorholdig tandpasta – allerede når den første tand bryder frem. Du bør anvende voksentandpasta, så barnet vænner sig til smagen og lugten af tandpasta. Børn kan sagtens anvende den samme tandpasta som resten af familien – medmindre andet er angivet på emballagen. Barnet skal blot have en mindre dosering af tandpastaen på deres tandbørster.

Børn under 9 år må dog ikke få for meget fluor, da det kan give fluorskader i form af mærker på tænderne (også kaldet fluorose). For meget tandpasta eller fluorholdige produkter over længere tid påvirker dannelsen af emalje på de kommende tænder, hvilket kan give et hvidligt lag af misfarvninger. Det er ganske ufarligt, men bør undgås. Der bør ikke bruges mere tandpasta, end hvad der svarer til barnets lillefingernegl eller en ært. Du kan evt. vælge at anvende en mindre fluorholdig tandpasta til børnene.

Du bør være opmærksom på anvendelsen af børnetandpasta, da det kan give barnet smag for søde sager - brug derfor kun børnetandpastaer, hvis du under ingen omstændigheder kan vænne barnet til almindlig tandpasta.

Første billede illustrerer, hvor meget tandpasta der skal anvendes ved få tænder, og billede 2 illustrerer, hvor meget der skal anvendes ved flere tænder.

Redigér Slet

Det er ikke skadeligt at sluge små mængder tandpasta under tandbørstningen, men du bør lære dit barn at spytte tandpastaen ud. Hvis du har problemer med at få barnet over til håndvasken, kan du tage et glas med, som barnet kan spytte tandpastaen ud i.

Spiser dit barn større mængder af tandpasta, kan der være risiko for gener. Ofte skal der dog en hel tube til, før der er risiko for gener og en evt. forgiftning. Det er sjældent, at det medfører farlige forgiftninger. Hvis dit barn har spist store mængder af tandpasta, bør du kontakte lægen.

Situationen kan afhjælpes ved, at barnet får et glas mælk hurtigst muligt. Kalken i mælken binder fluor og forhindrer derfor, at fluoren optages i kroppen.

Hvis dit barn har fået for meget fluor, kan følgende symptomer opleves i løbet af få timer:

  • Ondt i maven.
  • Diarré.
  • Opkastninger.
  • Øget spyt.
  • Tørst.
  • Rysten.
  • Uregelmæssig hjerterymte.
  • Kramper.

Hvis dit barn oplever nogle af ovenstående symptomer, skal du kontakte lægen.

Redigér Slet

Tandlæger anbefaler, at du vælger en tandpasta indeholdende fluor. Fluor styrker det hårde tandvæv ved at trænge ind i emaljen og danne et beskyttende lag, så tænderne kan modstå syreangreb fra bakterier, der ellers laver huller i tænderne (caries). Vokse mennesker skal bruge en tandpasta med ca. 1450 ppm fluorid. Du kan se fluorindholdet på bagsiden af tandpastaen.

Børn under 9 år må ikke bruge for meget fluor, da det kan give fluorskader i form af mærker på tænderne. Du bør derfor ikke bruge mere tandpasta, end hvad der svarer til barnets lillefingernegl eller en lille ært. Du kan læse mere her.

Lider du af følsomme tænder, kan du anvende tandpasta beregnet til sensitive tænder. De hjælper ofte mod isninger.

 

Du skal være opmærksom på følgende:

Skummemiddel
Flere synes, at anvendelsen af tandpasta med skummemiddel giver en fornemmelse af rene tænder. Det er dog ikke nødvendigt at anvende tandpasta med skummemiddel (Natrium Lauryl Sulfate/Sodium Lauryl Sulfate). Skummemidlet kan være hård for dine slimhinder og fremme forekomsten af mundsår (blister). Hvis du lider af blister, anbefales det, at du anvender tandpasta uden skummemiddel feks. Zendium Classic.
 

Slibemiddel
Slibemiddel i tandpasta bør ikke anvendes dagligt, da du risikerer at ridse dine tænder. Hvis du alligevel ønsker at benytte tandpasta med slibemiddel, bør du kun anvende tandpasta indeholdende slibemiddel hver anden måned.
 

Triclosan
Nogle få tandpastaer indeholder triclosan. Kemikaliet er mistænkt for at skabe resistente bakterier, men dette er dog ikke blevet dokumenteret. Indtagelsen af tandpastaer med triclosan bør minimeres, da det ikke er en nødvendig ingrediens i tandpastaer.

Redigér Slet

Tandpasta har en lang holdbarhedsdato ofte svarende til 30 måneder eller længere. Derfor er der ikke angivet en mindste holdbarhedsdato på emballagen. På produktet kan der findes en holdbarhedsdato, som er gældende efter åbning. Den er vist ved et krukkesymbol og antal af måneder.

Hvis tandpastaen bliver stift i tuben, er det et tegn på, at den ikke længere bør anvendes.

Redigér Slet

Så længe du følger tandpastaens retningslinjer og fremgangsmetode, er tandpasta ikke skadelig eller farlig for dine tænder og tandkød.

Redigér Slet