Mælketænder

Mælketænder er barnets første tandsæt, som består af 20 tænder. Når barnet er omkring 6-7 måneder (i sjældne tilfælde senere), begynder mælketænderne at frembryde i mundhulen, og processen afsluttes, når barnet bliver omkring 3 år. Tændernes frembrud varierer dog meget fra barn til barn, og derfor kan du opleve, at tænderne frembryder før eller senere end den angivne tidsramme. Mælketænder begynder oftest at falde ud naturligt i en alder af 6 år og bliver efterfølgende løbende erstattet af det permanente tandsæt bestående af op til 32 blivende tænder. Du kan læse mere om blivende tænder her. Undervejs vil børn opleve at have rokketænder. Yderligere er det normalt i denne periode, at børn har et blandingstandsæt bestående af både mælketænder og blivende tænder under tandfrembruddet.

Redigér Slet

Udviklingen af tandens rod og krone tager flere år, hvor tandfrembruddet er processen, hvor den enkelte tand bryder igennem kæbeknoglen og tandkødet. Ved tandfrembrud vil gummen ofte blive hvid og føles en smule hård, hvilket er et tegn på, at tandens krone er ved at dukke op. Der er følgende symptomer på, at en mælketand er på vej:

  • Gummerne er røde og hævede.
  • Gummen er hvid og føles en smule hård.
  • Ømhed.
  • En øget tendens til at savle.
  • En øget tendens til irritabilitet.
  • Et øget behov for at bide i hårde genstande.
  • En lille dråbe blod kan forefindes.
  • Kinden kan være rød i siden, hvor tandfrembruddet er.
  • Et forstyrret søvnmønster.
  • Diarré og feber kan forekomme, men skyldes ikke altid et tandfrembrud. Varer feberen mere end ét døgn, skal en læge kontaktes.
Redigér Slet

Mælketænderne dannes allerede 3-6 måneder henne i graviditeten og er først færdigdannet, når barnet er 4 år. Frembruddet af de første mælketænder sker som regel i en alder af 6-7 måneder, og oftest er det fortænderne i underkæben. Det er dog ikke unormalt, at mælketænderne først frembryder ved 1-årsalderen, da mælketændernes fremtræden varierer meget fra barn til barn. Er frembruddet dog ikke sket i en alder af 18 måneder, bør en tandlæge kontaktes. Alle mælketænder er som regel kommet frem i en alder af 3 år.

Kronen er den første del af tanden, som bliver dannet i kæbeknoglen. Når tanden bryder frem, er kronen dækket af en tynd film kaldet cutiklen, som har til formål at beskytte emaljen. Cutiklen forsvinder dog langsomt med tiden som følge af tygning og tandbørstning. Dannelsen af rødderne afslutter først 18 måneder efter tandfrembruddet af kronen.

Nedenstående er en oversigt over, hvilke tænder der frembryder først og hvornår:

  • Fortænder i den nederste kæbe: 6-10 mdr.
  • Fortænder i den øverste kæbe: 8-13 mdr.
  • De resterende fortænder i den nederste kæbe: 10-16 mdr.
  • Hjørnetænder i den øverste og nederste kæbe: 13-19 mdr.
  • Den forreste kindtand i den øverste og nederste kæbe: 16-23 mdr.
  • Den bagerste kindtand i den øverste og nederste kæbe: 23-33 mdr.
Redigér Slet

Når dit barn oplever, at mælketænderne bryder frem, kan det være en smertefuld følelse. Selve situationen kan afhjælpes ved at trøste barnet og følge nedenstående råd:

  • Massere gummerne forsigtigt i munden på barnet med en ren, nyvasket finger.
  • Give barnet en bidering, hvilket samtidig tilfredsstiller barnets behov for at bide.
  • Give barnet en sut, som i de fleste tilfælde har en beroligende effekt.
Redigér Slet

Det er normalt for babyer og børn at have mellemrum mellem deres fortænder, men det er lige så normalt ikke at have det. Mellemrummet er uskadeligt og ofte retter mellemrummet mellem fortænderne sig, når de andre mælketænder presser på, eller når det permanente tandsæt er frembrudt.

 

Redigér Slet

Mælketænderne bliver afløst af et tandsæt bestående af blivende tænder som regel i en alder af omkring 6 år. I den forbindelse bliver mælketænderne løse, og heraf kommer navnet rokketænder.

Det tager ca. 3,5 år for den blivende tand at erstatte mælketanden. Den blivende tand udvikles under og mellem mælketandens rødder. Når denne bevæger sig mod overfladen, opløses mælketandens rødder. Dette resulterer i, at mælketanden bliver løs. Når mælketanden falder ud, begynder den blivende tand at bryde frem. Der kan sagtens gå flere måneder, før kronen på den nye tand bliver synlig. I nogle tilfælde falder mælketanden ikke ud af sig selv, og derfor er det nødvendigt, at børnetandlægen trækker mælketanden ud.

Der er dog en minimal andel af befolkningen, som kan mangle en eller flere blivende tænder, da disse ikke er blevet dannet i kæbeknoglen. I sådanne tilfælde er løsningen ofte:

  • At bibeholde mælketanden så længe, at det er muligt. Senere kan en bro eller et implantat indsættes.
  • At rykke tænderne sammen ved hjælp af bøjle, så der undgås et stort mellemrum.
  • At leve med et stort mellemrum.
  • At flytte en anden tand hen på pladsen ved hjælp af en operation (autotransplantation).
Redigér Slet

Når 6-års-tanden begynder at bryde frem, er det et tegn på, at dit barn er ved at skifte tandsæt. 6-års-tanden kan være svær at opdage, så derfor skal du være opmærksom på ændringer i tandsættet, når barnet er i en alder af 5-6 år. 6-års-tænderne er de første blivende kindtænder, hvor barnet vil få 1 i hver side af over- og undermunden lige bagved den sidste mælkekindtand. Du kan læse mere om blivende tænder her. I dette tilfælde vil der ikke være en rokketand, som skal skubbes væk, før tanden kan bryde frem.

6-års-tanden udgør en del af det blivende tandsæt, som skal holde resten af livet. Derfor er det vigtigt at få børstet tanden grundigt, når den frembryder i munden. Du kan få flere om råd til børns tænder her.

Redigér Slet

Under uheldige omstændigheder kan der ske skade på en mælketand. En tandskade kan være en af nedenstående situationer:

  • Tanden er blevet slået ud: En udslået mælketand bliver sjældent sat på plads igen, da der vokser en ny ud. I nogle tilfælde er det muligt at sætte tanden på plads igen, hvis roden er intakt (billede 1). Læs mere her.
  • Tanden er blevet slået ind eller op: Hvis mælketanden er blevet slået ind eller op, vil tandlægen afgøre, hvad det næste skridt er. Som regel vokser tanden ud af sig selv, eller tandlægen trækker den ud (billede 2). Læs mere her.
  • Tanden er knækket eller har brud: Hvis barnet har knækket noget af tanden, afhænger handlingen af skadens omfang. Hvis det ikke er voldsomt, skal tandlægen kontaktes i åbningstiden, hvorimod hvis en stor del af tanden er knækket, skal tandlæge eller skadestue kontaktes straks. Som regel vil tanden blive trukket ud (billede 3). Læs mere her.
  • Tanden er blevet løs: Hvis tanden er blevet slået løs, og skaden udgør en risiko for barnets kæbeknogle og anlæg af de blivende tænder, skal der straks tages kontakt til en tandlæge eller tandlægevagt, så tanden kan blive fjernet. Hvis ikke skaden udgør en risiko, kan tandlægen kontaktes i åbningstiden. Læs mere her.

Hvis der er sket en tandskade på en mælketand, er det vigtigt at anmelde skaden til forsikringsselskabet, da der kan være risiko for skade på det blivende tandsæt. Dette er dog ikke muligt at opdage, før det permanente tandsæt erstatter mælketænderne. Du kan læse mere om tandskader her.

Redigér Slet