ClearSmile Aligner

Formål

At rette de forreste 6-8 tænder i tandsættet.

Redigér Slet

Behandlingstid

3-12 måneder.

Redigér Slet

Behandlingssted

Certificerede ClearSmile Aligner tandlæger.

Redigér Slet

Pris

Fri pris. Prisen afhænger af, hvor meget af dit tandsæt der skal rettes.

Redigér Slet

Tilskudsberettiget

"danmark" yder tilskud. Se her.

Redigér Slet

ClearSmile Aligner er en metode til at regulere tænder og er derfor en form for bøjle, men i modsætning til traditionelle bøjler bruger ClearSmile Aligner behandling en aftagelig og gennemsigtig skinne. Skinnerne anvendes til at rette de forreste 6-8 tænder i munden, så tænderne i tandbuerne får et lige forløb inden for 3-12 måneder. I løbet af behandlingen skal du skifte mellem en række af skinner. Du skal have de enkelte skinner af ClearSmile Aligneren på tænderne i 2 uger ad gangen, hvorefter du skifter til den næste skinne i serien. Denne procedure bliver gentaget, indtil det ønskede slutresultat er opnået. Skinnerne bliver specialfremstillet, så de kun passer til netop dit tandsæt og flytter tænderne til den ønskede position.

Redigér Slet

Behandlingen med ClearSmile Aligner foregår ved brug af en række forskellige skinner, som du skal skifte i løbet af behandlingsperioden. Hver skinne skal bæres i 2 uger ad gangen min. 20 timer om dagen for at opnå det ønskede slutresultat. Når du har gået med en skinne i 2 uger, skifter du til den næste skinne i rækken. Hver skinne bruger et lille gradvist pres til at skubbe tænderne i den ønskede retning.

Igennem behandlingen med ClearSmile Aligner vil tænderne rykke sig lidt efter lidt, eftersom skinnerne presser forsigtigt og nænsomt tænderne i den ønskede retning, så du opnår den ønskede tandstilling. Når skinnen er placeret på tænderne, er det ikke meningen, at skinnen skal passe perfekt. Tænderne bliver i løbet af de to uger forsigtigt skubbet mod den ønskede position, som ClearSmile Aligneren dirigerer tænderne henimod. Skinnerne skal derfor udskiftes hver 2. uge, så de er tætsammensluttet til dine tænder og vil således gradvist rykke tænderne mod det ønskede slutresultat. På hvert behandlingstrin er det kun bestemte tænder, der bliver skubbet på plads ved hjælp af det kontrollerede nænsomme tryk, og de små bevægelser er inkorporeret i hver skinne.

Redigér Slet

Størstedelen af unge og voksne kan få rettet deres tænder med ClearSmile Aligner, hvis det drejer sig om de forreste 6-8 tænder. ClearSmile Aligner er velegnet til flere forskellige slags tandstillinger, så længe det kun vedrører de forreste tænder i munden.

Tandlægen vil vurdere, om tænderne er egnet til behandling med ClearSmile Aligner ud fra behovet, ønsker og forventninger.

Redigér Slet

ClearSmile Aligner er en optimal behandlingsform, når det er de forreste 6-8 tænder, der skal rettes – både i simple og mere komplekse tilfælde. Ofte anvendes ClearSmile Aligner metoden til enten at mindske mellemrum mellem tænderne eller skabe den fornødne plads mellem tætsiddende tænder, men kan også anvendes til andre forskellige tandstillinger så længe, at det drejer sig om de forreste tænder i munden. De forskellige tilfælde er:

  • Mellemrum mellem tænderne.
  • Tætsiddende tænder.
  • Krydsbid: Et krydsbid er, når flere tænder i overmunden bider på indersiden af tænderne, og resten af tænderne i overmunden bider på ydersiden.
  • Dybt bid: Når tænderne i overmunden overlapper tænderne i undermunden.
  • Underbid: Når tænderne i undermunden stikker udover tænderne i overmunden.
  • Hvis dine tænder har forskudt sig siden tidligere behandling med bøjle, kan ClearSmile Aligner hjælpe tænderne på plads igen.

Du kan konsultere en ClearSmile Aligner certificeret tandlæge for at få vurderet, om behandlingen med ClearSmile Aligners kan bruges på dine tænder, ønsker og forventninger. Find en behandler her.

Redigér Slet

ClearSmile Aligner er lavet af klar plast og er derfor en gennemsigtig skinne. Den vil være næsten usynlig, og folk vil derfor ikke bemærke, at du har bøjle.

Redigér Slet

Behandlingen igangsættes med en konsultation hos en tandlæge, der er uddannet i behandling med ClearSmile Aligner. Her vil du få en vurdering, om dit tandsæt er egnet til tandregulering med ClearSmile Aligner. Inden behandlingen planlægges, vil du blive præsenteret for alternative muligheder, så du og tandlægen i fællesskab finder frem til den rette behandlingsmetode. Når dit tandsæt er vurderet egnet, vil I planlægge behandlingen og estimere behandlingstiden. Du får taget et aftryk af dit tandsæt, der efterfølgende bruges til at simulere det endelige resultat simuleret i en 3D model. Sammen med tandlægen afstemmer I, om du er tilfreds med resultatet. Justeringer kan laves, hvis det er nødvendigt.

Herefter bliver de specialfremstillet skinner produceret på et certificeret laboratorium. De individuelle skinner laves ud fra høje standarder ved anvendelse af 3D print og modellering.

Det næste trin er selve behandlingen, hvor du skal gå med hver skinne 2 uger ad gangen i 20 timer om dagen. Den enkelte skinne vil i starten ikke passe perfekt på tandrækken, da positionen på dine tænder gradvist vil ændre sig til at passe skinnen. Efter 2 uger skifter du til den næste ClearSmile Aligner i serien. Denne procedure bliver gentaget, indtil det ønskede resultat er opnået. Tandlægen vil løbende tage nye aftryk for at kunne følge udviklingen og sikre, at behandlingsmålet opfyldes.

Efter endt behandling anbefales det, at der påsættes en tynd metaltråd bag på de forreste tænder, eller at du får en aftagelig natskinne. Alle former for tandregulering kræver retention for at holde tænderne på plads, så du undgår tilbagefald.

Redigér Slet

Behandlingstiden afhænger af dit individuelle tandsæt, kompleksiteten af behandlingen og den valgte behandlingstid. Behandlingens varighed vil derfor spænde mellem 3-12 måneder, før det ønskede resultat er opnået. Inden behandlingen igangsættes, vil behandlingstiden blive estimeret.

Behandlingen kan være længere end først antaget, hvis ikke du går med skinnen i de anbefalede 20 timer om dagen i behandlingsperioden.

Redigér Slet

Tænderne rykker sig hele livet, derfor er det vigtigt at fastholde tænderne i den nye position ved hjælp af retention. Du vil derfor få anvist en natskinne eller få sat en metaltråd fast bag på de forreste tænder, så du undgår tilbagefald af tændernes stilling. Som regel bliver din sidste skinne din midlertidige bøjle, indtil du og tandlægen har fundet den rigtige retentionsløsning.

Hvis du ikke får en form for retention, kan du risikere, at dine tænder flytter sig fra den nye ideelle tandstilling og falder tilbage til den oprindelige. Holdbarheden af resultatet afhænger derfor i høj grad, om du anvender din natskinne eller får metaltråd bag på de forreste tænder.

Tandlægen vil rådgive dig om holdbarheden og retentionsprocessen, inden behandlingen igangsættes.

Redigér Slet

ClearSmile Aligner er en aftagelig skinne og kan derfor fjernes på ethvert tidspunkt. ClearSmile Aligneren er derfor perfekt til dig, som gerne vil have mulighed for at fjerne skinnen. Du kan selv tage skinnen ind og ud af munden, når det passer dig. Det er dog anbefalet, at du går med ClearSmile Aligneren i mindst 20 timer om dagen.

Hvis ikke du bærer skinnen i den anbefalede tid, skal du forvente en længere behandlingstid.

Redigér Slet

ClearSmile Aligneren skal tages ud, når du spiser, børster tænder og rengør mellemrummet mellem tænderne. Skinnerne skal bæres min. 20 timer om dagen for at opnå det ønskede resultat inden for den estimerede tidshorisont.

I modsætning til traditionelle bøjler kan du under behandlingen spise og drikke, hvad du vil. Du skal blot tage skinnerne ud under alle måltider – også ved spisning af snacks og tyggegummi. Efter hvert måltid er det vigtigt, at du børster tænder og rengør tandmellemrummene mellem tænderne med enten tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster, inden du sætter skinnerne ind igen.

Rygning frarådes under behandlingen, da skinnerne kan blive misfarvede, og så er de dermed ikke længere usynlige.

Redigér Slet

Dine skinner skal rengøres 2 gange om dagen – både morgen og aften – ligesom med den daglige mundhygiejnerutine. Skinnerne skal rengøres ved:

  • At børste og skylle skinnerne i lunkent vand.
  • At anvende særlige rengøringstabletter.

Det er vigtigt, at du opretholder sund mundhygiejne – og at du har rengjort munden, inden skinnerne indsættes igen.

Redigér Slet

Som ved alle former for tandregulering kan du opleve et midlertidigt ubehag/spænding de første par dage, hvor du har skinnen på tænderne. Det kan opleves ved påbegyndelsen af hver ny skinne. Ubehaget vil føles som en trykkende fornemmelse. Det er blot et tegn på, at skinnerne nænsomt rykker dine tænder i den ønskede retning. Der er derfor ingen grund til bekymring.

Redigér Slet

ClearSmile Aligner er en sikker behandlingsform, når det drejer sig om at rette tænder. Dine tænder bliver nænsomt flyttet til den ønskede position ved hjælp af det kontrollerede tryksystem.

Redigér Slet

De fleste oplever ikke ændringer i deres talemåde, når de anvender ClearSmile Aligner. Det første stykke tid skal du dog lige vænne dig til at have en skinne i munden ligesom ved alle andre former for tandreguleringsmetoder.

Redigér Slet

En behandling med ClearSmile Aligner er ikke skadelig så længe, at du sørger for at renholde din mund. Du skal derfor huske både at rengøre dine skinner og tænder undervejs i behandlingen.

Du kan læse mere om, hvordan du vedligeholder og rengør din ClearSmile Aligner her.

Redigér Slet

Du kan se alle certificeret ClearSmile Aligner-tandlæger på www.ClearSmileAligner.com.

Ved at vælge en fra listen er du sikker på, at tandlægen er certificeret og anvender en godkendt behandlingsmetode.

Redigér Slet

Der er flere fordele ved ClearSmile Aligners. Følgende kan nævnes:

  • Det er en aftagelig bøjle, som nemt kan tages af og på.
  • Bøjlen er gennemsigtig og derfor næsten usynlig, derfor vil andre ikke bemærke din bøjle – du kan smile og grine uden at bekymre dig om en synlig bøjle.
  • Behandlingen er næsten smertefri. Der anvendes minimale nænsomme tryk, så du ikke kan mærke presset på dine tænder.
  • ClearSmile Aligner påvirker ikke din tale nævneværdigt.
  • ClearSmile Aligner kan rette dine tænder tilbage efter tilbagefald af anden reguleringsbehandling.
  • Simple tilfælde af skævheder kan rettes med kun 2 eller 3 skinner.
  • Der er ingen synlige metaltråde eller metalbeslag.
  • Du bruger mindre tid på justeringer i forhold til traditionelle bøjler.
  • Inden behandlingen igangsættes, kan du se det forventede resultat.
Redigér Slet

Ved behandling med ClearSmile Aligner er der en række ulemper, hvoraf følgende kan nævnes:

  • Hvis ikke du går med skinnen som anbefalet, udebliver effekten.
  • Ekstra renhold af både skinner og tænder er vigtig i behandlingsperioden.
  • Skinnerne kan risikere at knække.
  • Dit bid kan påvirkes, hvis ikke skinnerne rykker tænderne hen til den ønskede position. Det kan give gener i forhold til at tygge samt unødigt slid på tænderne.
  • Det kræver disciplin at bruge skinnerne i behandlingsperioden.
Redigér Slet

Der findes flere forskellige behandlingsmetoder, når det kommer til tandregulering. Metoden afhænger af dit behov, ønsker og forventninger. ClearSmile Aligner er en gennemsigtig og aftagelig skinne og kan i høj grad erstattes af Invisalign, der retter alle tænder i munden. ClearSmile Aligner er udviklet af de samme folk, som bl.a. står bag den velkendte Inman Aligner og ClearSmile Braces, som også retter tænder. Inman Aligneren retter de forreste 6 tænder og er den hurtigste metode til at rette tænder. Du kan læse mere her.

Redigér Slet

ClearSmile Aligner er et nyt tiltag fra England og er derfor ikke blevet så udbredt i Danmark endnu. Flere tandlæger er i gang med at blive certificeret i at bruge ClearSmile Aligneren, så behandlingsmulighederne bliver større.

Redigér Slet